Koteletter i fad

Koteletter i fad er en klassisk dansk ret, der bliver brugt i mange familier rundt omkring i landet. Det er altid en favorit, og den frembringer typisk stor begejstring, selvom det er noget af det nemmeste at kokkerere. Den er nem, den er hverdagsvenlig, og så er det både lækkert og indbydende – læs hvordan du tilbereder den her.

Det skal du bruge:

  • 4 koteletter
  • 3 skiver bacon
  • 2 fed hvidløg, finthakket
  • 2 rødløg, finthakket
  • 500 g champignon, der skæres i kvarte
  • 0,25 liter piskefløde
  • 1 dåse hakkede tomater
  • 1 tsk røget paprika, (kan undlades)
  • Samt 1 tsk sød paprika
  • 2 tsk timian, tørret, eller en god håndfuld frisk
  • 1 spsk. smør, til stegning
  • salt, til at smage til
  • sort peber, helst friskkværnet, smages til

Sådan gør du:

  1. Start med at stege baconskiver sprøde på en pande (eller i ovnen). Sæt dem herefter til side.
  2. Så krydrer du lige dine koteletter med salt og peber
  3. Smid smørret på panden og steg dine koteletter ca. ½ til et helt minut på hver side. Sæt herefter koteletterne til side sammen med bacon.
  4. Steg champignon, timian og løg sammen på en pande ved høj varme. Brug gerne ekstra smør for ekstra smag og/eller efter behov.
  5. Tilsæt herefter hvidløg og paprika.
  6. Skær bacon i mindre stykker og tilsæt det til blandingen på panden. 
  7. Tilføj hakkede tomater og fløde.
  8. Så skal saucen koge i 10 min.
  9. Smag til med salt og peber, inden du hælder saucen i et smurt ovnfast fad med koteletterne. Bag det hele i en forvarmet ovn ved 175 grader i 15 til 20 minutter (eller til koteletterne er gennemstegte – det kan variere i forhold til tykkelsen på koteletterne)
  10. Server koteletterne med ris, krydderurter, salat og andet.

Tips og tricks

Koteletter i fad er som sagt en gammel, dansk ret, der har eksisteret i lang tid. Dog er den blevet udviklet på i løbet af årene, og dette er kun én ud af mange forskellige opskrifter på retten. Du kan nemlig lave lige netop den sovs, som du foretrækker, og typisk vil der være en familieopskrift, som du kan støtte dig til, hvis du vil forsøge at lave den “som mor plejede at gøre”. 

Hvordan du serverer koteletter i fad, det er også helt op til dig. Mange serverer den med ris og en grøn salat, men fordi det blot er kød med sovs, så kan du faktisk servere den præcis, som du synes, den smager bedst. Du kan også prøve dig frem med forskellige friske og lækre krydderurter – det ser ekstra pænt og indbydende ud, og hvis de kommer fra haven, så har du også et samtaleemne, som du kan tage op med gæsterne.

Koteletter i fad er en ret, som du blot skal prøve dig frem med. Bland opskrifter, kom selv med input – og skriv de gode ideer ned. Til sidst har du det resultat, der passer til lige netop dine smagsløg!

Artikler

No Results Found

The page you requested could not be found. Try refining your search, or use the navigation above to locate the post.

Kontakt

5 + 13 =